|
|
Metoder
Acceptbaserede strategier Problemer, smerter og besværlige tanker og følelser er en del af livet for alle mennesker. Det koster mange kræfter at prøve at kæmpe imod det. Og ofte vil det vi kæmper mod, bare komme til at fylde mere og mere.
I stedet kan man acceptere de udfordringer, livet byder på. Man kan arbejde med at være fuldt tilstede med det, der nu engang er – både de behagelige og de ubehagelige oplevelser.
Hvis vil holder op med at kæmpe mod ubehaget, kan vi i stedet bruge vores kræfter til noget andet. Så kan vi fokusere på, hvad der vigtigt for os. Hvad vi egentlig gerne vil have, at vores liv skal handle om.
Vores problemer forsvinder ikke. Men de kommer til at fylde mindre. Og vi har mulighed for at udvikle os og få et vitalt, levende og engageret liv.
Sådan kan man i korte træk beskrive de såkaldt acceptbaserede strategier. De seneste 5-10 års forskning har vist, at de giver de gode resultater i terapi og behandling.
Alle KognitivGruppens metoder er acceptbaserede.
|