|
|
KognitivGruppen
KognitivGruppen blev stiftet i 2006 af Morten Sveistrup Hecksher. Han er indehaver og administrativt ansvarlig for KognitivGruppens drift. Huset rummer nu 5 psykologer og 1 psykiater, psykologpraktikanter, sekretær og et antal studentermedhjælpere, der alle er psykologistuderende.
De bedste metoder Vi vil gerne bruge de metoder, der virker bedst. Derfor følger vi løbende med i den nyeste forskning og udvikling indenfor kognitive behandlingsmetoder. Vi deltager i danske og internationale kurser, workshops og konferencer og arrangerer selv kurser eller workshops med foredragsholdere, vi finder særligt interessante.
For private Vi tilbyder coaching, terapi og kurser for mennesker, der gerne vi arbejde med sig selv. Det kan være, man gerne vil udvikle sig personligt, eller det kan være man kæmper med ting som stress, angst, depression, smerter, misbrug, lavt selvværd eller noget helt andet.
For behandlere Til behandlere, der ønsker at dygtiggøre sig indenfor vores metoder, tilbyder vi kurser, uddannelse og supervision. Vi udbyder løbende nye kurser, og vi skræddersyr kurser til den enkelte arbejdsplads. Vi kan også hjælpe med at implementere metoderne i det daglige arbejde.
For virksomheder For virksomheder, der vil fokusere på faglig og personlig udvikling kombineret med stresshåndtering og egenomsorg, tilbyder vi tilpassede forløb. Med udgangspunkt i afprøvede metoder og kurser skræddersyr vi tilbud til den enkelte arbejdsplads. Vi arbejder både med grupper og med individuelle medarbejdere.
|